Om os - Malene Bundgaard

Jeg er uddannet fra Vejle Sygeplejeskole i 2005 og startede straks i hjemmesygeplejen. Efter en årerække skiftede jeg til en stilling som centersygeplejerske. Sideløbende har jeg fra 2009 til 2015 været kontinensinstruktør i Horsens Kommune.
Ansat hos Neurologen siden November  2016 og har siden min ansættelse løbende deltaget i relevante møder og kurser for neurologiske sygeplejersker.

Jeg varetager her  i klinikken i tæt samarbejde med Jacob fast opfølgende kontroller af de lagte behandlings- og udredningsplaner hos vores patienter med f.eks.  Parkinson, essentiel tremor, trigeminusneuralgi, RLS, Epilepsi og hovedpineforløb og jer er primus motor på henvisninger til SANO/ Parkinson kursus/rehabilitering, inkontinensudredning og logopæd/LSVT LOUD forløb/Ergoterapeut ved fejlsynkning/Flexilev. Derudover laver jeg MMSE og MoCA test som led i PD kontrol og demensudredning.
I samråd med Jacob bestiller jeg diverse prøver og undersøgelser i sekundær sektor – f.eks. blodprøver, MR scanninger, PET scanninger og, EEG us. Hvor svarene på disse undersøgelser er ukomplicerede vil jeg også kunne give disse.   Hvor det er nødvendigt, kan jeg viderehenvise til relevante hospitalsafdelinger
Derudover er jeg sparringspartner for primær/tertiær sektor – særligt Hjemmesygeplejen og Sosu-personale på de forskellige plejehjem, og koordinerer komplicerede forløb. Især Parkinson og demens forløb. Jeg fungerer her specifikt som bindeled til demensteam og hjemmepleje.
Jeg ser vores patienter fysisk i klinikken, såvel som virtuelt, hvor dette ønskes og står ellers for telefonkonsultationer, receptfornyelser og almindelige sekretærfunktioner med tidsbestilling samt oprettelse- og bookning af nye patienter.