Epilepsi er en klinisk diagnose baseret på beskrivelse af mere end 1 uprovokeret epileptisk anfald af patient og vidner, eller et klinisk anfald og relevante abnormiteter enten ved CT/MR eller EEG. I forbindelse med akut vurdering af et anfald drejer det sig primært om at udelukke at anfaldet er et akut symptomatisk anfald (hyppigst generaliseret krampeanfald eller et non-konvulsivt epileptisk status). Hvis det kan udelukkes, er næste trin at vurdere om der foreligger tidligere anfaldsfænomener. Her er systematisk udspørgning om og beskrivelse af auraer, simple fokale anfald, myoklonier, absencer m.v. af større værdi end oplysninger om tidligere krampeanfald. Endvidere er en nøje beskrivelse af omstændighederne vigtig, d.v.s. udløsende faktorer, døgnmønster, hyppighed, debutalder og tidsmæssig udvikling.
EEG indgår som rutine i min udredning af mulige epileptiske anfald. Sensitiviteten er på 40-50 %, men den positive prædiktive værdi er relativ høj. Derfor vil jeg typisk gentage EEG 2 gange ved klinisk mistanke om epilepsi, anden gang gerne søvndepriveret EEG eller eventuelt et video EEG under indlæggelse. Hvis EEG ikke er med klokkeklar primært generaliseret epilepsi omfatter min udredning også MR af cerebrum, CT vil jeg typisk kun bestille til patienter med kontraindikationer til MR.
Alt efter hvad klinik og udredning viser vil jeg starte medicinsk behandling. Oftets startes pt. i lamotriginbehandling, da dette stof typisk er det, der til de fleste epilepsiformer har den bedste effekt/bivirkning ratio. Pt. advares her rutinemæssigt om den væsentligste bivirkning til dette stof, nemlig hudreaktioner/udslæt som følge af intolerance og instrueres altid i at stoppe behandlingen og kontakte mig ved tegn på dette. – Ved manglende/utilfredsstillende effekt vil jeg skifte til/tillægge andet præparat som anført nedenfor i referenceprogrammet for epilepsibehandling
Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald
| Anfald | 1. valg ved monoterapi | Tillægsbehandling |
| Fokale | ||
| Simple, komplekse og sekundært generaliserede | Carbamazepin/Lamotrigin | Carbamazepin/Clobazam/Clonazepam/Eslicarbazepin/Gabapentin/Lacosamid/Lamotrigin/ Levetiracetam/ Oxcarbazepin/ Phenobarbital/Phenytoin/Pregabalin/Rufinamid/Tiagabin /Topiramat/Valproat/Vigabatrin/ Zonisamid |
| Generaliserede | ||
| Absencer | Ethosuximid/Lamotrigin/Valproat | Clobazam/Clonazepam/Ethosuximid/Lamotrigin/Levetiracetam/Topiramat/Valproat |
| Myoklonier | Clonazepam/Valproat | Clobazam/Clonazepam/Lamotrigin/Levetiracetam/Phenobarbital/Topiramat/Valproat |
| Tonisk/kloniske | Lamotrigin/Valproat | Carbamazepin/Clonazepam/Lamotrigin/Levetiracetam/Oxcarbazepin/Topiramat/Valproat |
Præparaterne er angivet i alfabetisk orden. Der er ikke påvist forskel i præparaternes effekt.
Typisk kan jeg efterfølgende varetage al behandling og kontrol (blodprøver tages dog via egen læge, ligesom receptfornyelser foregår via denne) af disse patienter. Men er det ikke muligt inden for mig efter et kortere forløb at få pt. anfaldsfri på 1-2 præparater, vil jeg henvise pt. til fortsat kontrol via Epilepsiklinikken, da der så er tale om en kompliceret epilepsi, som jeg mener, hører hjemme i et specialiseret hospitalsambulatorium og ikke i primærsektor.