Parkinsonisme

Neurologen

Jacob Geday, Speciallæge i Neurologi, dr. med.

Parkinsonisme

Som hovedregel vil jeg stille diagnosen Parkinsons Sygdom klinisk, og umiddelbart starte behandling af patienten efter de nyeste retningslinier der er udstukket af: DANMODIS


Det vil kort sagt betyde at patienter over 70 år startes i levodopa behandling, mens patienter under 70 år gives agonist behandling. Jeg vil dog ofte, også med de lidt yngre patienter starte levodopa for at etablere diagnosen, og så bagefter skifte til agonist.

 

Jeg står for den efterfølgende kontrol og behandling af disse patienter, medmindre egen læge eller patienten ønsker andet

 

Ved manglende respons på behandlingen og/eller atypisk klinisk præsentation, andre neurologiske udfald eller alder < 50 vil jeg rutinemæssigt bestille MR eller CT af cerebrum og eventuelt blod- og urinprøver (kobberstofskifte) for at udelukke anden parkinsonistisk sygdom (MSA, PSP, Mb Wilson, corticobasal degeneration) via neurologisk amb. Ved nogle patienter vil DAT-SPECT eller PET undersøgelser kunne komme på tale.

 

Patienter med parkinsonistiske syndromer (f.eks. MSA og PSP) vil blive henvist til videre vurdering og behandling i neurologisk ambulatorium. På samme måde vil patienter med fremskreden Parkinson, specielt med betydende demens, også overgå til behandling via Neurologisk ambulatorium, da disse har brug for mere støtte, end hvad jeg kan tilbyde i primær sektor.

NEUROLOGEN - Jacob Geday, Speciallæge i Neurologi, dr. med.

Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, 1. sal, område 6, 8700 Horsens - Telefon: 7562 3032, tirsdag-torsdag kl. 09.00-11.00


HOVEDPINEKALENDER (PDF)