Facialis parese

Neurologen

Jacob Geday, Speciallæge i Neurologi, dr. med.

Facialis parese (Bell's parese)

Ud fra klinikken stilles diagnosen. Jeg afviger her i min praksis fra instruksen på Neurologisk Afd. Århus Sgh.(hvor man anbefaler rutinemæssig lumbalpunktur af alle med perifer facialisparese), da jeg ikke finder at komplikationerne ved lumbalpunkturen; især postlumbal punktur hovedpine som ses hos ca. 10 % af patienterne (hvis lumbalpunktøren er rutineret – ellers er det flere!) er accep­table for patienter uden reelle kliniske tegn på neuroinfektion.

 

Hvor der er tale om en klar monosymptomatisk perifer facialisparese, og der ikke i anamnesen er tegn på flåtbid og/eller borreliainfektion eller smerter svarende til en herpes Zoster i det sensoriske facialis ganglie (Ramsey-Hunt’s syndrom) vil jeg derfor i henhold til seneste Cochrane anbefaling sætte pt. i behandling med: Tbl. Prednisolon 50 mg x 1 i 10 dage + Tbl. pantoloc 20 mg x 1. Behandlingen skal opstartes indenfor 1 uge efter symptom debut. Der er på nuværende tidspunkt ingen evidens for effekten af steroid behandling påbegyndt efter 72 timer eller rutinemæssig Aciclovirbehandling.

 

Finder jeg anden kranienerveinvolvering, eller har jeg mistanke om infektion henvises pt. subakut til neurologisk ambulatorium mhp lumbalpunktur og evt. yderligere udredning dér.

NEUROLOGEN - Jacob Geday, Speciallæge i Neurologi, dr. med.

Horsens Sundhedshus, Grønlandsvej 1, 1. sal, område 6, 8700 Horsens - Telefon: 7562 3032, tirsdag-torsdag kl. 09.00-11.00


HOVEDPINEKALENDER (PDF)